dead or alive

Jeg var fanget... I et bur fyldt med mørke... Er jeg død? Er jeg i det heltaget levende? Kan jeg se eller er jeg blind? For det eneste jeg kunne se var mørke. Jeg kunne høre bjælder, eller var det bare mine øre jeg tog fejl? Min krop var som forstenet til denne jord. Den føltes ru under mig. Jeg frøs, og det var rigtigt koldt. Jeg kunne ikke mærke mine fødder, eller hænder. jeg prøvet at åbne mine øjne. Jeg kunne skimte solen, men jeg frøs alligevel. Jeg kunne endelig bruge mine hænder, og hvis jeg havde ret, så lå jeg altså på en dyne af sne.
"Vær nu sød og vågn!" græd en stemme. Den lød ikke bekendt på nogle måder, men stemmen lød i hvert fald ung. "Du må ikke forsvinde fra mig nu!"
Jeg hostet en smule, så var jeg altså levende? Jeg kunne mærke en hånd på min kind. Hånden var var og velkommen. En tåre ramte min kind. Jeg kunne vurdere på personens hulke, og nu vidste jeg de var et barn.
Bjældelyden blev højere og mere irreterende. Mine hænder søgte mine øre. Jeg fornemmet a t barnet lagde sig ned ved siden af mig. Barnet virket rigtig bange. "Mor! Du må ikke forlade mig nu!"

Lyder godt

danke

God, god
Men hvad med at skrive den i nutid i stedet? for at få en lidt anderledes fremtoning:

Jeg er fanget... I et bur fyldt med mørke... Er jeg død? Er jeg i det heltaget levende? Kan jeg se eller er jeg blind? For det eneste jeg kan se er mørke. Jeg kan høre bjælder, eller er det bare mine øre der tager fejl? Min krop er som forstenet til denne jord. Den føles ru under mig. Jeg fryser, det er rigtigt koldt. Jeg kan ikke mærke mine fødder, eller hænder. Jeg prøver at åbne mine øjne. Jeg kan skimte solen, men jeg fryser alligevel.
Jeg kan endelig bruge mine hænder, og hvis jeg har ret, så ligger jeg på en dyne af sne. 
"Vær nu sød og vågne!" græder en stemme. Den lyder ikke bekendt på nogle måder, men stemmen lyder i hvert fald ung. "Du må ikke forsvinde fra mig nu!"
Jeg hoster en smule, så var jeg altså levende? Jeg kan mærke en hånd på min kind. Hånden er og velkommen. En tåre rammer min kind. Jeg kan vurdere på personens hulken, at det er et barn, som græder.
Bjældelyden bliver højere og mere irreterende. Mine hænder søger mine øre. Jeg fornemmer at barnet ligger sig ned ved siden af mig. Barnet virker rigtig bange. "Mor! Du må ikke forlade mig nu!"