Historien om Aisha

Prolog
Regnen der siler ned over de våde brosten er en fælle for alle der ikke ser hvor de sætter benene. Der er glat som på is, af mange års slid på stenene, og ujevt så man skulle tro det er løgn. Alligevel løber en spinkel mørkhåret skikkelse ned af de øde gader. Solen er endnu ikke stået op men kan anes i horisonten. Ud over regnens hamren mod brostenene er det enseste, der høres, den unge piges løbende skridt i den tidlige morgen stund. De slidte klæder af grovt stof hænger løst fra hendes skuldrer og talje. Det lange sorte hår bølger efter hende som snoede slanger. Hendes lyse ansigt er smukt med fine træk som dem man forestiller sig hos prinsesserne i eventyr, men alligevel er det tydeligt at se at hun ikke er vant til samme milde behandlig. ikke fordi hun har sår eller skrammer, men de triste øjne, og den tynde krop taler sit tydelige sprog. Denne pige er bestemt ikke af fornem slægt. Hun er forældreløs.
Pludselig drejer den tynde pige til venstre ind i en smal sidegade. Her er ingen sten, som holder på jorden. Derimod er der så meget mudder, at man for hvert skridt synker i til anklerne. Alligevel formår den unge pige at komme stort set tør igennem. Det er tydeligt at hun kender stedet godt, og har været her mange gange. Så stopper hun op. Foran hende ligger et lille træhus, som mere kan sammenlignes med et skur. Det ligger trykket op mellem to huse som om der faktisk ikke er plads til det, men at det bare er blevet mast ind. Hun trækker kort vejret for at få sit hjerte under kontrol. Så glatter hun lidt på den slidte bluse, og fjerne et par hår fra ansigtet, før hun rækker hånden frem mod døren. Hun når dog ikke at åbne den, for i det samme bliver den smækket op, med en kraft der er så stor, at det er et mirakel, huset bliver stående uden at ryste. Pigen springer til siden og trykker sig op mod huset til højre for det lille skur. En mand i sort kappe kommer ud. Han har en hætte slået op for ansigtet, så man intet kan se af ham. Det som afslører at han faktisk er en mand er den dybe og truende stemme. "De kan ikke skjule hende for evigt, Hort", stemmen er kold og uden følelser, men det fremstår alligevel tydeligt at 'hende' er noget denne fremmede vil gøre utolig meget for at få fat i .. Om så han skal brænde hele landsbyen af og dræbe en hver som kommer i vejen for ham.